søndag den 21. august 2011

DU 2011

Her er mine 4 blokke fra første omgang.











Næste omgangs udfordring lyder: Sno, vend og drej. Altså blokke "i bevægelse". Og vi har fået udleveret følgende 3 stykker stof.











Derudover skal der være en ensfarvet og en gennemgående. Jeg har valgt en lysegul som ensfarvet til denne omgang og mit gennemgående stof til alle blokkene skal være den med de meget små gule blomster, som vi fik udleveret i første omgang.


BOM - Pakke 6

Tak for alle de søde hilsner. De varmer.

Nu har jeg også 28 fede gæs i 4 forskellige versioner. Røde og blå med henholdsvis lys og lidt mørkere baggrund.


lørdag den 20. august 2011

Hjemme igen !

Dejligt at være hjemme igen, efter at have været indlagt i 5 dage sammen med Nikolai.

Nikolai blev indlagt med hævelser omkring øjnene og et vildt højt infektionstal i blodprøverne og med mistanke om bihule-betændelse. Så 3 timer efter besøget hos egen læge var han blevet undersøgt, indlagt og CT-scannet. Scanningen viste dog at han ikke havde bihule-betændelse, ej heller en byld i bihulerne og undersøgelser næste dag viste også, at der ikke var noget galt med hans øjne. Derfor blev vi noget forskrækket da lægen på stuegangen næste morgen fortalte at de havde besluttet at fjerne nogle af de hævede lymfekirtler på venstre side af halsen og så sende dem til undersøgelse.

Der går godt nok mange tanker igennem en, når man får at vide at det sagtens bare kan være en virus, men at man ikke kan udelukke at det er noget alvorligt.

Efter en veloverstået operation kunne lægerne stadig ikke lide de MEGET forhøjede levertal, så vi blev overflyttet til medicinsk afdeling og kom gennem endnu en scanning, flere læger og flere undersøgelser. Fredag middag kom lettelsen så. Nikolai har kyssesyge. Den første prøve var ellers negativ, men en "dybere gennemgang" af blødprøverne viste helt klart kyssesyge og resultatet af lymfekirtlerne siger også at der er spor af kyssesyge. - Pu -ha.

Nu skal han bare passe på sig selv, tage den med ro og blive rask.

tirsdag den 9. august 2011

Endnu en udfordring !

Så har jeg igen meldt mig til en udfordring hos Helene Juul.

Første opgave lød: Indram stoffet med uglerne på. Brug et ensfarvet stykke stof og vælg det stof, som skal være gennemgående i alle månederne.

Jeg valgte denne grønne/turkise som den ensfarvede, men den gennemgående har jeg endnu ikke valgt. Jeg vil lige se hvilke stoffer, vi får udleveret på lørdag. Jeg kunne dog godt have lidt hang til at vælge den med de meget små gule blomster på.

Jeg har 2 af de 4 første blokke og resten er klippet og næsten riet over pap, så jeg tror på at jeg når det, inden vi skal mødes på lørdag og vise, hvad vi har lavet. Det er jo altid rigtig spændende.