torsdag den 23. januar 2014

Weekend kursus på Quiltegavlen

I weekenden skulle jeg for første gang på kursus på Quiltegavlen i Augustenborg. Jeg skulle køre med Pia, så vi lavede en udflugt ud af det. Vi var først en tur over grænsen, hvor vi fik købt lidt proviant, og så besøgte vi en lille patchwork butik på vejen tilbage til Augustenborg.

Vi startede fredag eftermiddag med kaffe og hjemmebagte kage, udpakning af grej og tildeling af værelser. Og herefter var der undervisning, som i løbet af hele weekenden bestod af demonstration af diverse linealer.

Jeg har prøvet at sy log cabin på papir, og aldrig syntes specielt om det, så jeg var nød til at prøve en af linealerne. Og resultater blev rigtig godt synes jeg selv. Efter at jeg havde syet kanter på et tidligere syet tæppe gik jeg igang med at skære stoffer til et nyt tæppe, hvor kæderne ligesom binder firkanterne med møllerne sammen. Det er noget af et arbejde at holde styr på alle delene, men med hjælp fra Pia og nogle små sedler på bunkerne, så lykkedes det mig faktisk at lave den første række.

Det var en rigtig dejlig weekend, hvor vi blev vartet op i alle ender og kanter. Vi skulle bare bevæge os fra symaskinerne og ind i spisestuen og så tilbage igen, når maven var fyldt op.