onsdag den 21. september 2011

Design Udfordringen 2011

Disse 4 blokke havde jeg lavet til 2. omgang af Design Udfordringen, da vi mødtes i lørdags. Det kneb dog lidt med at få dem fotograferet, da jeg jo lige har lært at det er bedst i dagslys.









mandag den 5. september 2011

Foto Kursus

Da Helene Juul udsendte sit kursusprogram for efteråret bemærkede jeg, at der lørdag den 2/9 ville være et fotokursus, hvor Albert fra abmmodel ville komme med gode råd og tips til, hvordan man tager bedre billeder til sin blog. Lige noget for mig.

Jeg mødte lidt i god tid for at være sikker på at få det hele med. Albert var dog lidt forsinket, så jeg havde rigtig god tid til at kigge på alle modellerne fra Træffet. Denne gang i fred og ro.

Jeg skal ellers love for at jeg kom på foto-kursus. Jeg var nemlig eneste deltager, så både Helene og Albert kunne koncentrere sig om mig, min blog og mit medbragte kamera.

Tænk sig, Albert mente det var en rigtig god ide, hvis jeg læste brugsvejledningen til mit kamera.

Det var et rigtig godt kursus og jeg kan bestemt bruge det til noget. Albert øste glædeligt ud af hans store viden. Men jeg vil sige at jeg hæftede mig specielt ved følgende:

Perspektiv – skal det fotograferes oppe fra, fra siden, nede fra eller ?

Lysforhold

Baggrund

Undgå hængende/skæve linier. Det vil sige at man skal tage billedet så lige så muligt og lige forfra. En god ide er at starte med kameraet lige i midten af quilten, og så trække det lige bagud, indtil man har hele Quilten i kameraet.

Stille sig over quilten, enten hvor den ligger på gulvet og man læner sig ind over den, eller hvis den ligger på et bord, så stille sig op på en stol.

Og sidst men ikke mindst. Bruge ”blomster-symbolet” på kameraet. Det viser hvor tæt man kan gå på, når man vil fotografere detaljer.

Super godt initiativ.

Jeg så at Helene fotograferede løs under Alberts undervisning, så jeg er helt sikker på at der også kommer et indlæg fra hende.

fredag den 2. september 2011

Træf i Odense

Jeg startede med at besøge Tombolaen, hvilket bestemt var et besøg værd.










Bagefter så jeg udstillingerne og gik derefter på shopping. Jeg havde læst Maria's indlæg inden jeg tog afsted, og havde bestemt mig for at købe en bestemt bog og nogle kasser eller æsker til småting. Det lykkedes mig desværre ikke at find nogle af delene, men tilgengæld købte jeg 2 mønstre på tasker samt stof til den ene. Jeg købte også et stitchery mønster, som bliver eftersendt.










På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Klude Marie, hvor jeg bl.a. købte stof til den anden taske.