tirsdag den 22. juni 2010

Broderusk kursus

I lørdags oprandt så endelig dagen, hvor jeg skulle på broderusk kursus hos Helene Juul og Wenche. Jeg havde bare glædet mig rigtigt længe til at lære at brodere "på den rigtige måde". Og kurset levede fuldt ud op til mine forventninger.

Vi startede alle med at få udleveret en lille pose som bl.a. indeholdt mønstre og et helt personligt navneskilt, som Wenche havde tegnet til os.











Jeg gik i gang med at brodere liljekonvaller til en lille taske, men nåede ikke helt så langt.









Jeg startede forsigtigt ud med kun at købe en rulle brodergarn, for lige at se om det var noget for mig, men inden kurset var ovre havde jeg investeret i denne æske med 12 dejlige farver tråd samt ekstra mønstre.












fredag den 11. juni 2010

Trekanter til bommen

I går aftes blev jeg færdig med at sy alle mine trekanter til kanten sammen. Troede jeg. Jeg gad vide hvordan jeg har båret mig ad med at regne mig frem til hvor mange jeg skulle bruge, for der er alt for lidt. Heldigvis har jeg rigeligt med stof, så frem med pap, skæreplade, ritråd o.s.v.

søndag den 6. juni 2010

Nyd lige min fødselsdagsgave




Da jeg var med min veninde på Fritidsmesse i Fredericia, forelskede jeg mig i denne maskine.

Min gamle maskine fejler absolut intet, men alligevel......Jeg har været på nettet mange gange for at tjekke priser, og var egentlig kommet til den konklusion, at jeg godt kunne leve med at mine sting ved frihåndsquiltning ikke nødvendigvis blev lige lange med den gamle maskine, og havde faktisk slået den ud af hovedet igen.

Onsdag morgen blev jeg så vækket med fødselsdagssang og gave ........