lørdag den 20. august 2011

Hjemme igen !

Dejligt at være hjemme igen, efter at have været indlagt i 5 dage sammen med Nikolai.

Nikolai blev indlagt med hævelser omkring øjnene og et vildt højt infektionstal i blodprøverne og med mistanke om bihule-betændelse. Så 3 timer efter besøget hos egen læge var han blevet undersøgt, indlagt og CT-scannet. Scanningen viste dog at han ikke havde bihule-betændelse, ej heller en byld i bihulerne og undersøgelser næste dag viste også, at der ikke var noget galt med hans øjne. Derfor blev vi noget forskrækket da lægen på stuegangen næste morgen fortalte at de havde besluttet at fjerne nogle af de hævede lymfekirtler på venstre side af halsen og så sende dem til undersøgelse.

Der går godt nok mange tanker igennem en, når man får at vide at det sagtens bare kan være en virus, men at man ikke kan udelukke at det er noget alvorligt.

Efter en veloverstået operation kunne lægerne stadig ikke lide de MEGET forhøjede levertal, så vi blev overflyttet til medicinsk afdeling og kom gennem endnu en scanning, flere læger og flere undersøgelser. Fredag middag kom lettelsen så. Nikolai har kyssesyge. Den første prøve var ellers negativ, men en "dybere gennemgang" af blødprøverne viste helt klart kyssesyge og resultatet af lymfekirtlerne siger også at der er spor af kyssesyge. - Pu -ha.

Nu skal han bare passe på sig selv, tage den med ro og blive rask.

8 kommentarer:

  1. Det var da dejligt at det "kun" var kyssesyge, nu må han så lade være med at kysse i et stykke tid. God bedring med ham.

    SvarSlet
  2. Sikke en forskrækkelse. Ja sådan en omgang kyssesyge kan bare gøre de unge mennesker sååå syge.
    Det med at tage den med ro, kommer nok helt af sig selv. Nikolai er nok dødtræt i lang tid.

    SvarSlet
  3. Det er godt nok dejligt at høre. Det har da været en ordentlig omgang! Nu skal I have ro begge to. Knus

    SvarSlet
  4. Det var da en værre omgang Kari! Godt at det ikke var mere alvorligt end kyssesyge, selvom det heller ikke er "a walk in the park". God bedring til Nikolai.

    SvarSlet
  5. Sikke en omgang.
    God bedring til den unge mand.

    SvarSlet
  6. Sikke da noget, heldigt at de fandt ud af hvad det er. God bedring til ham og en hilsen til Erik sender jeg. Hilsen Lene

    SvarSlet
  7. Sikker en forskrækkelse man får. Så er det snart lige meget hvor gammel de er. Godt de fandt ud af hvad, der var galt. God bedring med ham.

    SvarSlet
  8. Pu Ha sikke en forskrækkelse, godt det "bare" var kyssesyge, god bedrng til ham.

    Kh. Dorthe

    SvarSlet

Hej
Tak fordi du giver dig tid til at sende mig en lille hilsen.
Kærlig hilsen Kari