torsdag den 23. januar 2014

Weekend kursus på Quiltegavlen

I weekenden skulle jeg for første gang på kursus på Quiltegavlen i Augustenborg. Jeg skulle køre med Pia, så vi lavede en udflugt ud af det. Vi var først en tur over grænsen, hvor vi fik købt lidt proviant, og så besøgte vi en lille patchwork butik på vejen tilbage til Augustenborg.

Vi startede fredag eftermiddag med kaffe og hjemmebagte kage, udpakning af grej og tildeling af værelser. Og herefter var der undervisning, som i løbet af hele weekenden bestod af demonstration af diverse linealer.

Jeg har prøvet at sy log cabin på papir, og aldrig syntes specielt om det, så jeg var nød til at prøve en af linealerne. Og resultater blev rigtig godt synes jeg selv. Efter at jeg havde syet kanter på et tidligere syet tæppe gik jeg igang med at skære stoffer til et nyt tæppe, hvor kæderne ligesom binder firkanterne med møllerne sammen. Det er noget af et arbejde at holde styr på alle delene, men med hjælp fra Pia og nogle små sedler på bunkerne, så lykkedes det mig faktisk at lave den første række.

Det var en rigtig dejlig weekend, hvor vi blev vartet op i alle ender og kanter. Vi skulle bare bevæge os fra symaskinerne og ind i spisestuen og så tilbage igen, når maven var fyldt op.


søndag den 29. december 2013

Green Tea and sweet Beans

Hjørneblokken til pakke 1. Troede faktisk at første pakke var klar til sammensyning nu, men har lige opdaget, at der endnu mangler endnu en blok.

Green Tea and sweet Bears

Endnu en lille blok til første del af Design Udfordringen hos Helene er blevet applikeret. 

Dennes gang brugte jeg også back basting, det er nu ikke helt så dumt alligevel. Jeg er stor tilhænger af at strygejernet ikke skal findes frem fra gemmerne.

lørdag den 21. december 2013

Firma julegave

Hvordan mon min arbejdsplads ved at jeg er vild med produkter fra Kæhler?

søndag den 15. december 2013

Green Tea and sweet Bears

Endnu en blok er blevet færdig. Denne gang var det applikation.
Jeg prøvede back basting, men er nu ikke overbevist om at det er den metode, jeg skal bruge fremover.

tirsdag den 3. december 2013

Dear Jane

Det er godt nok ikke blevet til meget syning på min Dear Jane her på det sidste. Men jeg har da fået lavet disse to blokke.


Jeg tror jeg skal til at have lidt styr, hvilke blokke jeg har syet og i hvilke stoffer. Jeg har nemlig overvejet lidt om jeg må bruge det samme stof to gange.