søndag den 23. oktober 2011

Design Udfordringen 2011

Her er mine 4 blokke til denne omgang. Den øverste til højre er dog ikke helt færdig. Sommerfuglen mangler lige følehornene.




torsdag den 20. oktober 2011

Square Dance

Jeg har (for et stykke tid siden) været på Square Dance kursus, hos Helene Juul, med Pia som underviser.

Vi nåede desværre kun at sy, så jeg regner med at der kommer et opfølgningskursus, hvor vi skal lære at danse. :-)











Det var et rigtig godt kursus, hvor vi startede med at sy 9 firkanter sammen i 3 rækker. Derefter skulle vi så regne ud hvor stor vores kant skulle være, beregne og lave skabelon, tegne rundt om skabelonen og så klippe det hele i stykker for at sy det sammen igen.

Rigtig sød og godt mønster med et fint resultat.

torsdag den 13. oktober 2011

Super foredrag

I tirsdags var jeg til alletiders foredrag hos Århus Quilterne. Det var Ilse Iversen som fortalte om hendes og Inger Gilbert's rejse på tværs af USA.











Det var rigtigt spændende at høre Ilse fortælle om deres 5 ugers tur igennem 22 stater, og ikke mindst at se alle de billeder, som hun fremviste.

Jeg blev så inspireret af både fortælling, billeder og de tæpper, puder, løbere, tasker og mere som Ilse fremviste, at jeg var nød til at købe hendes bog. Og så blev det ikke mindre interessant af at Ilse skrev en lille personlig hilsen i den.

Med alt det de havde oplevet og alle de billeder, som de havde taget, så tror jeg sagtens der kunne blive til 10 bøger mere.

Rigtig godt arrangement.

søndag den 2. oktober 2011

Hope - Bom

Jeg var faktisk komme lidt bag ud (til en forandring), men i går aftes fik jeg syet de sidste firkanter uden på stjernerne på medaljon quilten.












Og August måneds pakke var nem. Ri 10 trekanter og 4 tynde trekanter.


onsdag den 21. september 2011

Design Udfordringen 2011

Disse 4 blokke havde jeg lavet til 2. omgang af Design Udfordringen, da vi mødtes i lørdags. Det kneb dog lidt med at få dem fotograferet, da jeg jo lige har lært at det er bedst i dagslys.









mandag den 5. september 2011

Foto Kursus

Da Helene Juul udsendte sit kursusprogram for efteråret bemærkede jeg, at der lørdag den 2/9 ville være et fotokursus, hvor Albert fra abmmodel ville komme med gode råd og tips til, hvordan man tager bedre billeder til sin blog. Lige noget for mig.

Jeg mødte lidt i god tid for at være sikker på at få det hele med. Albert var dog lidt forsinket, så jeg havde rigtig god tid til at kigge på alle modellerne fra Træffet. Denne gang i fred og ro.

Jeg skal ellers love for at jeg kom på foto-kursus. Jeg var nemlig eneste deltager, så både Helene og Albert kunne koncentrere sig om mig, min blog og mit medbragte kamera.

Tænk sig, Albert mente det var en rigtig god ide, hvis jeg læste brugsvejledningen til mit kamera.

Det var et rigtig godt kursus og jeg kan bestemt bruge det til noget. Albert øste glædeligt ud af hans store viden. Men jeg vil sige at jeg hæftede mig specielt ved følgende:

Perspektiv – skal det fotograferes oppe fra, fra siden, nede fra eller ?

Lysforhold

Baggrund

Undgå hængende/skæve linier. Det vil sige at man skal tage billedet så lige så muligt og lige forfra. En god ide er at starte med kameraet lige i midten af quilten, og så trække det lige bagud, indtil man har hele Quilten i kameraet.

Stille sig over quilten, enten hvor den ligger på gulvet og man læner sig ind over den, eller hvis den ligger på et bord, så stille sig op på en stol.

Og sidst men ikke mindst. Bruge ”blomster-symbolet” på kameraet. Det viser hvor tæt man kan gå på, når man vil fotografere detaljer.

Super godt initiativ.

Jeg så at Helene fotograferede løs under Alberts undervisning, så jeg er helt sikker på at der også kommer et indlæg fra hende.

fredag den 2. september 2011

Træf i Odense

Jeg startede med at besøge Tombolaen, hvilket bestemt var et besøg værd.










Bagefter så jeg udstillingerne og gik derefter på shopping. Jeg havde læst Maria's indlæg inden jeg tog afsted, og havde bestemt mig for at købe en bestemt bog og nogle kasser eller æsker til småting. Det lykkedes mig desværre ikke at find nogle af delene, men tilgengæld købte jeg 2 mønstre på tasker samt stof til den ene. Jeg købte også et stitchery mønster, som bliver eftersendt.










På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Klude Marie, hvor jeg bl.a. købte stof til den anden taske.